SAS giver nu sine passagerer på SAS Go mulighed for at forudbestille mad til rejsen, som er tilpasset efter deres madvaner og livsstil. Nu er det muligt at bestille bl.a. vegetarisk, vegansk, gluten- og laktosefri mad ombord.
Gennem selskabets 70 år i luften har innovation været en drivkraft for SAS. For nylig lancerede SAS sit nye mad- og drikkekoncept ”New Nordic by SAS” for passagerer på SAS Plus på samtlige fly i Europa, Skandinavien og på indenrigsfly. Konceptet fokuserer på sæsonens lokale råvarer. SAS fortsætter med at skabe nye oplevelser ud fra vores rejsendes behov og ønsker og giver nu, som et af ganske få ruteflyselskaber, mulighed for at forudbestille mad tilpasset efter kostbehov og livsstil for passagerer på SAS Go på rejser inden for Europa på mindst 2 timer, som følger samme koncept. Se filmen her.
– I dag spiser man varieret. Nogle har helt særlige krav til deres mad og følger bestemte principper. Men selvom man for eksempel ikke er vegetar kan man have dage, hvor man måske har lyst til at spise vegetarisk, glutenfrit eller vegansk. Det kan man som forbruger vælge efter i dag, når man går ud og spiser, og det synes vi også skal gælde flymad. Derfor giver vi passagerne mulighed for at skræddersy deres mad ombord, siger Michael Hansen, salgschef i SAS.
Maden serveres i det nye New Nordic by SAS-design, som er unikt i branchen og inspireret af take-away-kulturen. Alle måltider er pakket ned i en boks, som gør det nemt at spise, mens man arbejder, læser eller ser en film. Ved at forudbestille er man sikker på at få den mad, som kun kan købes i forvejen.
Måltiderne kan forudbestilles senest 18 timer før rejsen, når man booker, på SAS hjemmeside, via sit rejsebureau eller hos SAS Call Centres. Prisen er 110 kr. (Undtagen minipizza – 55 kr)
Nyheder:
– Glutenfrit
– Laktosefrit
– Gluten- og laktosefrit
– Vegetarisk
– Vegansk
– ”Non-pork”
– Mini-pizza (lakto-ovo-vegetarisk)
Allerede på menuen: (Prisen varierer mellem 65-95 kr.)
– Frokost
– Aftensmad
– Kids’ Meal
– Salat (kan både bestilles i forvejen og købes ombord)
– Sandwich (kan både bestilles i forvejen og købes ombord)
– Morgenmad (kan bestilles frem til 09:00 og købes ombord)
Læs mere her: https://www.SAS.dk/preordermeals
Læs mere om vores øvrige nyheder ombord på SAS New Experience
* På fly til USA og Asien indgår maden på SAS Go, og passagererne har mulighed for at ringe i forvejen og bestille specialmad.
[MS1]I suppose the ‘och’ should be deleted or is something missing?
[MS2]Is it DKK? Goes for the rest of the kr.
For yderligere information kontakt venligst SAS’ presseafdeling 4532323135